Historien bag opfindelsen: The raw carnivore diet

Vores historie begyndte i 1998, da jeg mødte Merete og hendes tre hunde: to sorte labradorer og en golden retriever. Merete fodrede sine hunde med et hjemmelavet foder fra Sjælland, men da dette foder ikke længere var tilgængeligt, måtte vi skifte til kommercielt tørfoder. Inden for bare en måned bemærkede vi markante ændringer i hundenes pels, som blev tør og skællet, tydelige tegn på, at de manglede essentielle næringsstoffer.

Drevet af en voksende interesse og bekymring for vores hundes sundhed begyndte vi at undersøge alt, hvad vi kunne om hundefoder. Vi kontaktede producenter, forhandlere og butikker, men til vores frustration fandt vi hurtigt ud af, at få havde dybdegående viden om indholdet i de forskellige fodertyper. Oplysningerne syntes ofte uklare eller utilstrækkelige, og ingredienslisterne var sommetider misvisende eller forvirrende.

Vi besluttede at tage sagen i egen hånd og vende os mod naturen for at finde svar. Vi studerede hundens forfædre, ulvene, for at forstå deres kost og spisevaner. Dette førte os på flere opdagelsesrejser til USA, Canada og Arktis, hvor vi observerede ulve i deres naturlige habitat og endda undersøgte tusindvis af ulveekskrementer for at afdække deres kost.

Gennem denne grundige og videnskabelige tilgang fandt vi ud af, at det optimale foder for en hund skulle efterligne ulvens kost. Det var her, vi introducerede konceptet BARF – Biologically Appropriate Raw Food – i Danmark. Vores mål var at skabe et foder, der afspejlede hundens naturlige kost, et foder, som ikke bare kunne holde dem i live, men lade dem trives.

2,0 Udviklingen af Vores Foderforretning

"Vores rejse begyndte med et enkelt køb af kød fra lokale slagtehuse. Vi pakkede kødet i pølser, som vi derefter frosset ned. Det hele startede i det små med blot en enkelt kummefryser. Vi indså hurtigt, at vores behov voksede, og snart tilføjede vi en ekstra fryser til vores samling. Til vores overraskelse voksede vores fryserkapacitet fra den ene kummefryser til ikke færre end 21 frysere og et helt frysehus.

Interessen for vores projekt begyndte at sprede sig. Mange lagde mærke til vores hunde og spurgte, hvad vi havde gjort anderledes. Når vi forklarede, at vi havde skiftet til et foder baseret på råt kød og nærende vitaminer, voksede nysgerrigheden. Snart begyndte vi at sælge vores hjemmelavede foderpølser, først til venner og bekendte i hundeverdenen.

Efterspørgslen steg hurtigt, og vi begyndte at producere i større skala. Kunderne købte vores foder i poser - store poser på 15 til 25 kilo af friskt, rødt kød i forskellige varianter. Deres begejstring var umiskendelig, og det blev hurtigt klart, at vi havde ramt noget særligt.

I år 2000 tog vores virksomhed et afgørende skridt fremad, da vi erhvervede en ny ejendom i Gilleleje. Her etablerede vi en egen produktionslinje, der var fuldt fødevaregodkendt. Salget skød i vejret i de første par år, idet flere og flere opdagede fordelene ved vores naturlige, ernæringsrige foder."

Vores fokus var stadig på ulvenes mad og vi overgav os fuldstændig til naturens metoder uden at sætte spørgsmålstegn ved de ting vi konstaterede derude i naturen.

Vi drog på ekspeditioner i USA, Canada og på Arktis – sidst nævnte for at være sikker på at der ikke var menneskelig indblanding i resultaterne

I samme år fik jeg ondt i ryggen, og vi tog til privathospitalet Hamlet for en undersøgelse. Her fik jeg besked på, at jeg havde haft en brækket ryg og brækket nakke, hvilket havde resulteret i slidgigt. Der var to muligheder: Jeg kunne enten blive opereret, hvor min ryg ville blive stiv som en pind, eller jeg kunne lære at leve med det. Jeg valgte det sidste. Desværre gik det ikke særlig godt. Jeg blev mere og mere kroget, kunne ikke rette mig op, og var afhængig af en stor mængde smertestillende piller.

På det tidspunkt havde vi allerede set, hvilke forandringer vi kunne opnå med hundene, så hvorfor ikke prøve det samme med mennesker? Merete og jeg eksperimenterede med at spise primært rødt kød, og det gjorde vi faktisk i to år. Inden for få dage kunne jeg stoppe med de smertestillende mediciner, rette mig op og arbejde næsten som normalt. Jeg havde stadig lidt ondt i ryggen ved anstrengelse, men det var udholdeligt. Dette var jeg naturligvis meget glad for.

Snart begyndte folk at spørge, om de kunne få hjælp med deres egne sundhedsproblemer. Vi udarbejdede kostplaner, som viste sig at afhjælpe mange forskellige lidelser, fra allergier til mave-tarmproblemer. Selv folk med kræft begyndte at henvende sig, og trods vores skepsis besluttede vi at forsøge. Overraskende nok så vi udelukkende gode resultater.

De mærkelige hænder

Jeg opdagede, at jeg havde en særlig evne med mine hænder til at mærke varmeudstrømning fra kroppen, hvilket indikerede, hvor problemet var. Selvom jeg ikke kunne diagnosticere præcis, hvad problemet var, var det en klar indikation på dels stedet og dels omfanget af problemet. Det viste sig at cancer altid afgiver en hel del varme på grund af den høje metabolisme.

Jeg har det meste af mit liv troet, at det var noget alle mennesker kunne, men lærte, at det ikke var ret mange der havde den evne.

Det hjalp mig især med hundene, da pelsen ikke var noget problem- varmen strømmede igennem pelsen og ud til mine hænder, og jeg kunne mærke hvor problemet var.

Det var oprindelig Hippokrates, en græsk læge, ca. 370 år før vores tidsregning, der opfandt metoden til at finde sygdommen. Han lagde en patient på et bord og indsmurte vedkommende i et tyndt lag ler, og der hvor leret tørrede først, ja der var sygdommen.

Dette førte mig til at opdage termografiske kameraer fra USA, som kunne vise i farver, hvad jeg kunne mærke med mine hænder. At have et termografisk kamera gjorde det meget lettere at forklare og vise patienter, hvad der foregik. Vi anskaffede os hurtigt et kamera og begyndte at bruge det til diagnostik. I dag har vi flere kameraer, som vi bruger i vores klinik.

Der kom flere og flere patienter til, både hunde og mennesker, og vi oplevede særdeles gode resultater med begge. Vi opdagede, at det faktisk var lettere at eliminere cancerceller hos mennesker end hos hunde. Årsagen til dette er, at hunde naturligt er kødædere, mens mennesker er omnivorer – det vil sige, at de spiser både kød og planter. Når vi ændrer menneskers kost til primært at bestå af kød, skaber det en større og hurtigere effekt på menneskets krop end det gør på hunden."

4.0 Kan terminale patienter helbredes?

I år 2012 modtog vi vores første terminalpatient. Det var en mand med testikelkræft, som tidligere havde fået fjernet en testikel og var blevet erklæret rask. Men efter få måneder vendte problemet tilbage, og kræften havde spredt sig til leveren og nyrerne. Han havde gennemgået kemoterapi og strålebehandling, men lægerne mente, der ikke var mere at gøre, og han blev erklæret terminal af Rigshospitalet.

Han hørte om vores arbejde med hunde og kontaktede os for at spørge, om vi kunne gøre noget for ham. Vi sagde naturligvis, at vi kunne prøve, og vi udarbejdede en speciel kostplan for ham, som han fulgte nøje. Selvom han hurtigt blev træt af kostplanen, overholdt han den fuldstændigt.

Efter otte uger besøgte han Rigshospitalet igen, og lægerne var overraskede over at se ham i live. Han bad om en røntgenundersøgelse af leveren og nyrerne, fordi han følte sig godt tilpas og ikke havde nogen symptomer. Undersøgelsen viste, at kræften var forsvundet. Da han forklarede, hvad han havde gjort, og at han havde fulgt en kostplan, jeg havde udarbejdet, afviste lægerne det som en tilfældighed. Dette var en typisk reaktion, vi ofte mødte fra det medicinske etablissement. Denne patient lever i bedste velgående den dag i dag.